Et af de spørgsmål, jeg har hørt flest gange, handler slet ikke om misbruget. Det handler om, hvorvidt man overhovedet har lov til at være ked af det.
”Det var jo ikke så slemt hos os.”
”Der var ikke vold.”
”Andre har haft det værre. Jeg tager pladsen fra en, der har mere brug for det.”
Målestokken er næsten altid den samme: vold eller overgreb. Var det ikke sådan hos jer, var det vel ikke så galt. Udefra så livet måske fint ud: du klarede dig i skolen, havde venner, og dine forældre passede deres arbejde, selvom der blev drukket derhjemme.
Det, jeg konsekvent har set, er, at det ikke hænger sådan sammen. Dem, der har haft de hårdeste opvækster, er tit dem, der bagatelliserer det mest. De har aldrig prøvet andet.
De fleste, jeg har mødt, kom ikke for at tale om deres forældre. De kom, fordi de ville noget andet med deres eget liv.
Du tog ansvar tidligt. For stemningen, for dine søskende, for at ingen udefra opdagede noget.
Der var noget, I ikke talte om. Heller ikke indbyrdes.
Dit forhold til din forælder er ikke enten-eller. Du kan være vred og savne på samme tid.
Det, du lærte dengang, følger med ind i dine relationer i dag.
Om din forælder drikker lige nu, er holdt op eller er død for mange år siden, ændrer mindre ved de temaer, end de fleste regner med.
Mange har fået det råd fra venner eller familie: bryd med hende, hold dig væk fra ham, du skylder ikke dine forældre noget.
Nogle gange er afstand det rigtige. Men det er sjældent en enkel beslutning. Hvordan passer jeg på min far, hvis jeg ikke har kontakt? Må man overhovedet bryde med en forælder? Og hvis jeg gør det, er det så for altid?
Noget, jeg har hørt igen og igen: det kan gøre ondt, når andre taler dårligt om ens forælder, også når man er enig. Tilknytningen forsvinder ikke, fordi den er kompliceret. Der skal være plads til at sige begge dele højt, uden at nogen skynder på beslutningen.
Du behøver ikke have besluttet dig for noget, før du skriver. Du bestemmer tempoet.
Skriv til migSiden 2022 har jeg arbejdet med grupper for unge voksne i TUBA, der er vokset op i hjem med alkohol eller stoffer. Det gør jeg stadig ved siden af min praksis.
I min praksis er det individuelle samtaler, parterapi og forældrerådgivning. Og du behøver ikke være ung for at skrive til mig.
Det, jeg tager med fra grupperne, er kendskabet til terrænet. I en gruppe kommer genkendelsen af sig selv: folk hører de andre og opdager tit inden for den første time, at de ikke er alene. Den kan jeg ikke give dig på samme måde, når vi sidder to. Til gengæld kan jeg låne den og fortælle, hvad jeg har hørt mange andre sige, og hvad der er almindeligt, når man er vokset op, som du er. Og jeg kan holde hele min opmærksomhed på dig og undervejs spørge, om vi taler om det, der fylder hos dig.
Du er også velkommen til at skrive. Men jeg vil hellere sige det på forhånd: min erfaring ligger hos voksne børn, også dem, hvis forælder stadig drikker, ikke hos partnere eller forældre til et menneske i misbrug.
Er du selv i et aktivt misbrug, skal du have hjælp til det et andet sted, før jeg kan hjælpe dig. Og er der noget andet, der fylder mere lige nu, siger jeg det.
Mange kommer, fordi en kæreste, en søskende eller en ven har skubbet på. Det er helt fint. Men det skal være dig, der vil det.
Jeg holder til hos FRB Psykologpraksis, Bentzonsvej 23, 2000 Frederiksberg.
Jeg er tilmeldt Sygeforsikringen ”danmark”. Er du medlem, kan du få tilskud til samtalerne uden henvisning.
Jeg har ikke ydernummer, så en lægehenvisning kan ikke bruges hos mig.
Se takster og betingelser hos ”danmark”Fortæl kort, hvad det handler om, eller skriv bare, at du gerne vil høre mere. Jeg vender tilbage inden for et par dage.
Skriv til mig